Historie

Landsudstillingen 1909

Landsudstillingen 1909

På hjørnet af Assensgade 24 og Hans Brogesgade var ejendommen lige blevet færdig til Landsudstillingen og taget blev brugt til en stor reklame for Stensens Margarine.

Teksten er et udpluk fra Visit Aarhus side.

Åbningsdagen

Den store landsudstilling åbnede tirsdag den 18. maj 1909. Forud for åbningsceremonien var gået mere end fire års planlægningsarbejde. Selve den fysiske etablering af udstillingen havde stået på siden foråret 1908. Alle vanskeligheder var blevet overvundet. I dagene op til udstillingens åbning tårnede nærmest uovervindelige problemer sig dog op. De sidste uger før åbningen var præget af hektisk aktivitet. Det var nøje blevet indprentet de mange udstillere ikke at møde senere end den 14. maj med udstillingsgenstandene. Alligevel mødte alt for mange for sent, hvilket skabte stor travlhed.

Natten mellem den 16. og 17. maj indtraf en alvorlig ulykke, da maleren Valdemar Andersen styrtede ned fra et højt stillads. Han havde arbejdet i døgndrift med at færdiggøre dekorationerne på de mange udstillingsbygninger. Valdemar Andersen slap nådigt fra ulykken, men måtte opgive selv at gøre sit arbejde færdigt.

I dagene op til åbningen var vejret forfærdeligt. Den 17. maj rejste sig en nordvestlig storm af næsten orkanagtig styrke. Århus bugten gik over sine bredder. Da vandet trak sig tilbage efterlod det store mængder af stinkende tang på udstillingsarealerne. Ruderne i de store udstillingshaller var blæst ind og mange steder havde man måttet tildække udstillingsgenstandene med presenninger for at beskytte dem imod regnen. Det var som om vejrguderne havde sammensvoret sig mod udstillingen. Natten til den 18. maj var en arbejdsstyrke på 3000 mand i gang med at få de sidste udstillingsgenstande på plads og udbedre de mange skader som stormen havde forvoldt. Der blev udlagt planker og brædder i de oversvømmede områder, så gæsterne næste dag kunne komme rundt på fremvisningen.

På åbningsdagen fortsatte det dårlige vejr, og ingen turde rigtig håbe på at de kongelige gæster ville møde op og åbne udstillingen. Dog, præcis kl. 11.30 modtog udstillingens bestyrelse Kong Frederik den 8. og Dronning Louise, Kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine med følge på Havnepladsen i Århus. I åben landauer gik turen herefter til åbningshøjtideligheden i Landsudstillingens store Solennitetssal. I overværelse af 1500 særligt indbudte gæster dirigerede Kgl. Kapelmester Carl Nielsen – Danmarks senere så berømte komponist -, en åbningskantate, skrevet specielt til denne lejlighed. Herefter blev de mange særligt indbudte gæster vist rundt på udstillingen. Kl. 16 om eftermiddagen blev udstillingen åbnet for publikum.

Rundt på udstillingen

Landsudstillingen var en Industri-, Håndværker- og Kulturudstilling. Her blev vist eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor
disse felter. I alt 1850 udstillere tilbød deres varer på udstillingen. Kom man ind ved hovedindgangen stod man lige foran de to største haller: Buehallen og Søjlehallen. Her var håndværk, industri og møbeldesign repræsenteret. Fra de to store haller var der adgang til udstillingens vartegn: Elektricitetstårnet. Man kunne lave en lille afstikker til Maskin-hallen og så vende tilbage til elektricitetshallen. Herfra gik man videre til hallen med transportmidler.

Efter at have set de prægtige automobiler gik turen videre til et smukt kolonnadeanlæg omgivet af et bassin, hvorfra der var adgang til afdelingerne for havebrug og landbrug. Efter en kort spadseretur langs Århus bugten kom man til fiskeriudstillingen med den tilhørende restaurant. Derfra var der ikke langt til “Fregatten Jylland”, som lå i det nye havnebassin. Næste stop på turen var Folkeparken med en masse forskellige forlystelser. Her var der udover gynger og karruseller også mulighed for at se Abessinierlandsbyen, Verdensuret gå i Biograf-teateret eller få sig en svingom på Danseestraden. Grønland havde også deres egen lille afdeling i dette område.

Når man havde fået nok af fornøjelserne, fortsatte man til “Stationsbyen”. Her kunne man se hvordan Danmarks førende arkitekter forestillede sig, at moderne boligbyggeri i landdistrikterne skulle se ud. Efter at have passeret mejeriet, jernbanestationen, apoteket, forsamlingshuset og mange andre boligtyper endte man ved Strandvejen og trapperne op til “Borgmestergården”. Her gik man fra rum til rum og fik et godt indblik i hvordan de forgangne slægter havde levet. I gården var der kaffeservering af unge piger klædt ud i jyske folkedragter.

Ad små snoede stier vendte man tilbage til udstillingerne for have- og landbrug. For at se den sidste del af udstillingen skulle man igen passere Strandvejen, der i anledningen af Landsudstillingen var blevet spærret af for kørende trafik og yderlig delt, idet Elektricitetstårnet var bygget midt i vejforløbet. På den anden siden af vejen lå en kæmpehøj omkranset af en Basargang 12 med en mængde småbutikker. Fra denne søjlehal gik man ind i bygningen, hvor Post- og Telegrafvæsenet og Kommunalinstitutionerne lå.

Uden for denne bygning lå et anlæg med et stort vandbassin. For hver ende af bassinet var der henholdsvis Tuborgs Triumfbue og en pagode-pavillon. Man gik over broen og nu var rundturen ved at være forbi. Den sidste udstillingshal var Kunstudstillingen og når man var færdig her, måtte det vist være fortjent at slutte turen af med en middag i Hovedrestauranten.

I forbindelse med de store arrangementer som åbningshøjtideligheden og Den Dansk-Amerikanske dag, så brugte man den store Solennitetshal, der lå i samme kompleks som hovedrestauranten.

Skulle man have behov for at opleve mere, måtte man uden for området. Lige overfor hovedindgangen, på den anden siden af Dalgas Avenue, lå terrænet for skiftende udstillinger. Her blev der afholdt dyrskuer, opvisning af rideklubber, idrætsopvisninger, hunde- og kaninudstilling, ballonopstigning og meget andet.

Til allersidst var der de smukke mønstervillaer, som blev bygget på Dalgas Avenue og Marselisvej. Ni i alt. Tre af dem var præmievillaer, og disse var hovedgevinsterne ved Landsudstillingens lotteri.

Til udstillingen blev der etableret en brandstation lige uden for pladsen, stationen blev bygget, hvor Assensgade nr. 26 i dag opført.

“Stationsbyen”

Akademisk Arkitektforening foreslog en udvidelse af Landsudstillingen med en mønsterby – “Stationsbyen”. Den skulle virke som inspirationskilde for et bedre byggeri i de hastigt voksende småbyer på landet. Det var…
“…en storslået Protest mod det hæslige, tankeløse og i Virkeligheden inderligt upraktiske Byggeri, der endnu trives så frodigt i By og på Landet”
Som stadsarkitekt Hack Kampmann formulerede det. Han var selv blandt den gruppe af landets førende arkitekter, der tegnede husene i “Stationsbyen”.

“Stationsbyen” var placeret i det nordligste område af udstillingspladsen. Her kunne man slentre ned ad en typisk hovedgade i en stationsby. Undervejs ned mod jernbanestationen kunne man på hver side af vejen se en halv snes bygninger, som repræsenterede den typiske stationsbys bygningstyper – mejeriet, forsamlingshuset, kroen osv.

Byggestilen tog udgangspunkt i ældre danske byggeskik fra det almindelige håndværksprægede byggeri. “Stationsbyen” fik stor betydning for dansk byggeri i årene fremover bl.a. fordi den var medvirkende årsag til oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik i 1915.

Historiske indslag

Den historiske afdeling på Landsudstillingen bestod af “Borgmestergården” og “Fregatten Jylland”.

Borgmestergården, eller den Secherske gård, lå oprindeligt på hjørnet af Immervad og Lilletorv. Den var opført 1597 og var en af byens ældste gårde. Ved starten af 1900-årene stod den for at skulle rives ned. Man fandt med Landsudstillingen en anledning til at bevare gården og den blev flyttet til Skansebakken (i dag Strandparken).

Efter Landsudstillingen var der stærke kræfter i byen, der ønskede at bevare den smukke gamle ejendom og resultatet blev da også at “Borgmestergården” blev genopført endnu engang, denne gang i Botanisk Have. Dette skete i 1914 og blev begyndelsen til “Den gamle By” Danmarks Købstadmuseum.

“Fregatten Jylland” var et stykke dansk søhistorie. Skibet blev bygget i 1860 og var bl.a. med i slaget ved Helgoland i 1864. Allerede i 1888 blev den taget ud af drift og lavet om til reserve-kaserneskib. I 1908 stod skibet for at skulle hugges op. Efter en indsamling lykkedes det at redde og få restaureret dette stykke danske historie.

På fregatten kunne man se en udstilling om Dannevirke samt en maritim modeludstilling. Man førte også en vejrjournal, der for hver dag viste, hvordan vejret var både med hensyn til temperaturer og sigtbarheden.

Senere blev det sat ind i et skema, hvor også besøgstallet den enkelte dag blev anført. Ligesom “Borgmestergården”, eksisterer “Fregatten Jylland” den dag i dag som en af de mange spændende historiske museumstilbud i Østjylland.

Abessinierne

Det var meget almindeligt omkring århundredeskiftet, at grupper eller karavaner fra såkaldte primitive samfund rejste rundt fra den ene udstilling eller zoologisk have til den anden. Her kunne man så med egne øje se, hvorfor “den hvide mands byrde” var så tung. Det eksotiske indslag på udstillingen var Abessinierlandsbyen. Fra Hagenbecks park i Hamburg kom der en abessiniertrup bestående af 80 voksne og børn. I Abessinierlandsbyen kunne man for 10 øre få lov til at se, hvor primitivt man levede i det mørke nordøstlige Afrika. Der var bygget en hel landsby op, der bestod af runde træhytter med stråtag. Imellem hytterne var der anbragt palmer, som skulle skabe den rette afrikanske stemning.
Uden for hytterne arbejdede våbensmeden, væveren og pottemageren. Der var også en skole, hvor børnene blev undervist i koranen af den medbragte Mullah (muhamedansk præst). I høvdingens hytte kunne man få tilladelse til at se hans yndlingshustruer danse for ham. Normalt var det kun høvdingen selv, der havde glæde af dansene, idet kvinderne ikke måtte udsættes for andre mænds blikke. Men blev der betalt med klingende mønt ved indgangen, så blæste høvdingen på hjemlandets traditioner. I de lokale aviser fik yndlingshustruernes dans anmeldelsen “kluntet”.

Udstillingens fædre

Ideen til en stor udstilling i Århus opstod omkring år 1900 hos Håndværkerforeningens formand, kunstsmedemester I.M.C.Larsen og grosserer Christian Filtenborg. Allerede i 1876 havde Håndværkerforeningen taget initiativ til afholdelse af en stor udstilling i Århus, en begivenhed der fik langtrækkende betydning for byen. Planerne var nu at gentage succesen i 3o året efter “Aarhuus udstillingen”. Ideen vandt ret hurtigt tilslutning i håndværkerkredsene i Århus og i 1904 var man godt i gang med planlægningen. Da det samme år blev besluttet at arrangere en udstilling i Horsens i 1906, måtte planerne om en stor udstilling i Århus samme år stilles i bero. Tanken om afholdelse af en stor udstilling i Århus var imidlertid så stærk, at Aarhus Håndværkerforening foranstaltede et stort møde om udstillingsspørgsmålet for repræsentanter for handel, håndværk og industri den 25. juni 1906. På mødet opstod begrebet landsudstilling, da mange var af den opfattelse, at der ikke var mening i at afholde endnu en jysk udstilling i Århus så kort tid efter afholdelsen af en sådan i Horsens. Mødet resulterede i nedsættelsen af et udvalg på 19 medlemmer, som nærmere skulle undersøge muligheden for udstillingens gennemførelse og fremkomme med forslag hertil. Et af udvalgets væsentligste opgaver var at undersøge, om der var mulighed for at modtage tilskud fra Staten og Århus Kommune til udstillingen. I den anledning henvendte man sig til arkitekten Anton Rosen for at få udarbejdet et overslag over omkostningerne. Man anså Anton Rosen for særlig erfaren på udstillingsområdet, idet han havde været arkitekt for Landmandsforsamlingerne i Odense år 1900 og Udstillingen i Haslev i 1906.

Beliggenhed

Så snart en foreløbig beslutning om afholdelse af en Landsudstilling i Århus var taget var forretningsudvalgets første opgave at bestemme hvor udstillingen skulle placeres. Man enedes ret hurtigt om at stille udstillingens arkitekt, Anton Rosen, frit med hensyn til valget af placering. Anton Rosen havde to muligheder at vælge imellem. Den ene var en grund beliggende bag Vennelyst, området udgøres i dag af Vennelyst Boulevard og den sydlige del af Universitetsparken. Den anden mulighed var en grund beliggende langs den nordlige del af “Friheden” vest for Marselisborg Hovedgaard. Området udgøres i dag af Skovbrynet og Marseliskvarteret langs Gentoftevej og Birketinget. Arealet var tilfaldet byen da Århus Købstad købte Marselisborg Hovedgaards jorder i 1896 af godsejer H.P. Ingerslev. Arkitektens interesse koncentrerede sig ret hurtigt om grunden ved Marselisborg. Ved en nærmere undersøgelse af denne blev Anton Rosen opmærksom på det nye havnebassin, der var under opfyldning. Samt den tilstødende højere beliggende plads beliggende mellem Strandvejen på den ene side og Hans Brogesgade og Dalgas Avenue på den anden. Arealet var af betydelig udstrækning med en let skrånende flade ned mod Århus bugten. Det samlede areal udgjorde ca. 70 Tdr. Land. Ved valget af dette terræn drog arkitekten Århus bugtens mørkeblå flade ind i selve udstillingen og fik denne kranset af de mørkegrønne Marselisborg Skove imod syd Disse ganske særlige omgivelser indbød til en malerisk anbringelse af bygninger, portaler og parkanlæg – en mulighed som Anton Rosen til fulde forstod at udnytte. Valget af denne placering medførte en række store ekstra omkostninger. Aarhus Havnevæsen måtte indstille afgravningen af jord på Marselisborgterrænet, som man anvendte til den igangværende opfyldning. Strandvejen, der var en af byens hovedfærdselsåre, måtte omlægges ad Hans Brogesgade og Assensgade under hele etableringsarbejdet med udstillingen og dennes afvikling. Hertil kom betydelige jord- og reguleringsarbejder.

Lotteri og souvenirs

Der fandtes alskens forlystelser og lokkende tilbud på Landsudstillingen. Mest lokkende var nok det store lotteri. Overalt fandtes der souvenirboder og tombolaer. Her kunne de besøgende købe eller vinde næsten alt mellem himmel og jord. Mange af de ting, der var til salg eller kunne vindes, var lavet specielt til Landsudstillingen. Eksempelvis Platterne og præmievillaerne. Til det store lotteri blev der udstedt 120.000 lodsedler i en serie med tre trækninger. Hovedgevinsterne for hver trækning var en mønstervilla tegnet af en af landets førende arkitekter. Selvom villaerne først stod færdige sent på sommeren var interessen for lodsedlerne stor i Århus. Alle villaerne var nemlig noget udover det sædvanlige. Også i resten af landet blev der købt lodsedler. I alt 818 kollektører fandtes der i hele Danmark. Da man nærmede sig trækningen blev de overskydende lodsedler opkøbt af Landsudstillingskomiteen. 2.-3. juni, 14.-16. juli og 2.-4. september blev vinderlodderne udtrukket. Det viste det sig, at hovedgevinsterne netop var på de lodder, som Landsudstillingskomiteen havde opkøbt. Det gav en vis murren i krogene og snak om snyderi.
Overskuddet på 40.261,50 kr., 2 % af det samlede salg, gik til fremme af kulturelle formål i byen samt til bygningen af “Stationsbyen”. De to officielle Landsudstillingsplatter var resultatet af en konkurrence. Man valgte en udstillingsplatte og en Århusplatte (Tusindårsplatten). Platterne blev fremstillet på henholdsvis Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing og Grøndahl i et antal af 1000 eksemplarer af hver. Platterne kostede 10 kr. til at starte med, senere satte man prisen op til 12 kr. Der havde i mange år været stor interesse for platter som samlerobjekter, men det så ud til at interessen var kølnet noget. Man endte med et beskedent overskud på 267,80 kr.

Reklame og presse

Man satsede massivt på presseomtale og bestræbte sig i det hele taget på at efterretninger om udstillingen nåede ud til de fjerneste afkroge. På udstillingen havde pressen sin egen pavillon, der lå lige inden for hovedindgangen. Der var stor tilfredshed med indretningen og mange både indenlandske som udenlandske pressefolk tilbragte megen tid her. I alt 500 danske og 70 udenlandske journalister besøgte Landsudstillingen.

Udstillingsplakaterne

Der blev lavet flere plakater beregnet til forskellige formål. Den første, tegnet af Århuskunstneren Jens Øhlsgaard, blev udsendt allerede i juli 1908 og var beregnet til ophængning på danske jernbanestationer. Den blev fremstillet i 700 eksemplarer.

Øhlsgaard tegnede også den såkaldte “Globeplakat”. Her var der angivet hvor længe rejsen varede, og hvad billetpriserne var fra 11 af udlandets største byer til Århus. Globeplakaten blev valgt til Landsudstillingens hovedplakat i udlandet og trykt i 9.501 eksemplarer. Plakaten nåede vidt omkring, bl.a. til Buenos Aires, San Francisco, Køln og Færøerne.
De to sidste officielle plakater blev lavet af tegneren Valdemar Andersen. Det var “Sporvognsplakaten” til de københavnske sporveje som blev trykt i 1.854 eksemplarer og Landsudstillingens hovedplakat, der kom i 8.373 eksemplarer. Desuden blev der løbende udsendt plakater for de særlige begivenheder der var i løbet af udstillingsperioden. Hovedplakaten fik sin egen historie. Man udskrev en plakatkonkurrence i 1908 og egentlig var det meningen, at man ville bruge vinderforslaget fra denne konkurrence, men det kom til at gå anderledes.

Der var 33 forslag og af disse blev 2 præmieret – men man ønskede ikke at anvende dem. Ifølge bedømmelsesudvalget manglede de nemlig både “gnisten” og “ideen”. I stedet henvendte man sig så til Valdemar Andersen, der tegnede den flotte plakat, som blev meget rost.

Anden reklame

Man reklamerede vidt og bredt for Landsudstillingen i annoncer og tekstreklamer i diverse illustrerede blade og reklametryksager. Derudover lod man trykke guider og festskrifter – sågar et officelt dagblad blev det til. Dette blev sendt til 200 af de største hoteller i hele landet. Og som noget helt nyt tog man de nymodens “lysbilledreklamer” i brug. I Cirkus i København og i “Wintergarten” i Berlin, kunne man se reklamer for Landsudstillingen på denne vis. Udstillingsmærket, et frimærke uden værdi, var en forminsket udgave af hovedplakaten. Det blev udleveret gratis i pressepavillonen, hvorfra det også blev sendt ud til alle hoteller og større forretninger i hele landet, samt den udenlandske presse og de danske konsuler.

Dansk-amerikansk dag

Den Dansk-Amerikanske dag blev forløberen for den årligt tilbagevendende Rebildfest, den 4. juli. Den dansk-amerikanske redaktør Ivar Kierkegard havde i 1905 foreslået, at der hvert år på USA´s uafhængighedsdag skulle holdes en sammenkomst i Danmark. Her skulle dansk-amerikanere og deres efterkommere mødes med slægt og venner i det gamle land.

Lederen af Dansk-Amerikansk Selskab, stiftet i 1906, dr. Max Henius fik realiseret ideen og det første møde blev afholdt i Århus 1909 på Landsudstillingen.

Trods afstanden og den besværlige sørejse ankom omkring 1200 dansk-amerikanere med oceandamperen “C.F. Tietgen” til Århus. Overalt var byen smykket med danske og amerikanske flag. Til Kunsthallens facade havde man lånt det samme “Stars and Stripes”, der havde prydet hovedindgangen ved Verdensudstillingen i St. Louis, 1904.

Restauranter og hotel

Landsudstillingen havde sit eget officielle hotel: Skansepalæet.

For at skaffe plads til de mange udenbys gæster, man håbede ville besøge udstillingen, lejede man det store Skansepalæ, der netop var ved at være færdigbygget. Det var opført som privatboliger, men i en fart fik man det indrettet til hotel med med 210 værelser og 430 senge. Og i stueetagen indrettedes en cafe med udsigt over udstillingsområdet.

Fra den 15. maj til den 15. september blev hotellet besøgt af ca. 13.600 gæster.

Der var også mulighed for privat indkvartering. Ca. 500 århusianere, havde stillet deres hjem til rådighed. Ved større sportsarrangementer var der lavet aftale med teknisk skole om indkvartering af de mange deltagere – senge, sengetøj, håndklæder osv. blev så lejet af hæren. For at bespise de mange gæster havde man opført restauranter rundt om på udstillingsområdet. Hovedrestauranten lå i den sydlige ende af udstillingen med udsigt over Århus bugten. Dertil kom der flere forskellige specialrestauranter og cafeer: fiskerestaurant, mælkerestaurant, afholdsrestaurant, kro med danseestrade, tesalon osv.

I Marselisborg skoven udenfor byen og udstillingsområdet opførte byen yderligere nogle nye og smukke restauranter som erstatning for de gamle, nedslidte skovpavilloner. Kun Varna blev færdig til tiden. Ørnereden blev først færdig i 1910.

Våd og kold sommer

Vejrguderne havde ikke været med Landsudstillingen. det blev den koldeste og mest regnfulde sommer i mands minde. Den 27. juni og den 16. august sneg temperaturen sig op på 16 grader, det blev de varmeste dage det år. Alligevel fik udstillingen et pænt besøgstal. Fra udstillingen åbnede den 18. maj til den lukkede den 3. oktober, blev den besøgt af 667.000 gæster. Heraf ca. 200.000 århusianere, som havde købte et partoutkort til 10 kr. Da Landsudstillingens regnskab blev fremlagt i foråret 1910 viste det store overskridelser ikke mindst på byggekontoen. Århus Kommune havde stillet en stor garanti og det viste sig hurtigt at den ville blive spist helt op. Mange af de enkelte udstillere fik også store underskud og det kom til at betyde, at Århus stod i stampe i den efterfølgende periode, årene fra 1909 til 1916, der var kendetegnet af et stort økonomisk opsving der medførte en kolossal udvikling i Danmark, for eksempel i byer som Odense, Aalborg og København. Landsudstillingen drænede således byen og dens erhvervsliv for så mange penge, at alt initiativ og nye investeringer gik i stå i flere år frem. Men på det psykologiske plan kom Landsudstillingen til at betyde meget for Århus. Den fik stor betydning for århusianernes selvforståelse. Århus løftede sig fra at være provinsby til at blive storby!. I Århus havde man næsten en følelse af at kunne gå på vandet. Det altafgørende var, at industri, håndværk, erhvervsfolk og politikere fra begge fløje kunne stå sammen om så stort et projekt, og det samarbejde fortsatte. Da København i 1916 fik sin idrætspark var man ikke længe om at beslutte, at sådan et stadion skal vi også have. Og så opførtes Århus Stadion, der stod klar til indvielse i 1920.