På hjørnet at Assensgade og Hans Brogesgade har der siden ejendommen blev opført altid været en købmands forretning. Første købmand var Axel Høyer, som solgte den videre til købmand Hannibal i 1924, som solgte butikken til Laurids Knudsen i 1947, der tidligere havde drevet forretning på Silkeborgvej.
Ejendommen købte Laurids Knudsen i 1950 af Fru Anna Licius Nielsen, for summen 118.800. Som en kuriositet kan det nævnes at Anna og Licius Nielsen, hendes mand, i sølvbryllupsgave skænkede Sct. Pauls Kirke i 1921 en ny kirkeklokke, med inskriptionen “Med tak til Gud for 25 års samliv”.
Kvarteret var i 60’erne præget af mange små foretagner. Tre mejerier, to grønthandlere, fem bagerier, tre slikbutikker, tre skomagere, snedkeri, væveri, vaskeri, trikotage, rulleforretning, posthus, to kiosker, to frisører, to slagtere, farvehandler, hobbybutik, cykelhandler, autoværksted, hospital og otte købmandsbutikker. Disse butikker lå alle så tæt som indenfor gaderne, Odensegade mod nord, Henrik Pontoppidansgade mod øst, Dalgas Avenue mod vest, og Marselis Boulevard mod syd.
Bag disken Inge Strømme, Laurids Knudsen og Johanne Knudsen.
Handelen var lokal og kunderne trofaste. Da butikken havde den største bemanding i 70erne var der fem fastansatte og to bude. Butikken havde i de travle perioder, specielt op til jul og andre højtider ekstra hjælp for at kunne betjene de mange kunder, hvor udbringningen også var en vigtig del af omsætningen. Det forgik enten med Long John cykelen eller bilen. Kurt Ravn var chauffør i et år mens han gik på Aarhus Teater Skole. I en længere periode var butikken leverandør til Marselisborg Slot når kongefamilien opholdt sig der. Buster Larsen var også et kendt ansigt i butikken når han igennem mange år optrådte i cirkus Benneweis på Tangkrogen.
Inge, datter af Laurids Knudsen overtog sammen med sin mand Bjørn Strømme butikken 1980, hvorefter Inge og Bjørn fortsatte butikken frem til 1992, hvorefter Jørn Rathcke overtog butikken. Efter 23 år forlod Jørn Rathcke købmandslivet og gik på pension.
I 2015 startede der en omfattende renovering og Peter Ravbjerg flyttede ind. Under opdateringen af lejemålet, blev det tidligere butiksloft nedtaget og vi kunne konstaterer, der tidligere havde været kvadreret glasloft, og desværre var den oprindelige stuk stærkt medtaget.
Der er nu blevet genopsat en helt ny stuk i dens oprindelige form.
Mellem det oprindelige loft og det senere sænkede, havde Købmand Hannibal den 10.juli 1937, lagt en forseglet lille æske med en hilsen til os i fremtiden.
En kold vinter 1910.